NYT MEDLEM

Er du vild med is og har du lyst at lære at lave piruetter, trin og spring på isen?
Vi har plads til nye skøjteløbere på skøjteskolen eller teen holdet. 

Hvis du har lyst til at deltage i en prøvetræning, så kan du skrive til os på vojensskoejteklub@gmail.com med følgende information som bruges til oprettelse i klubbens Intra ved ønske om fortsættelse i klubben.

Navn på Løber:

E-mail 1: (Hovedmail til alle informationer).

E-mail 2: (Ekstra mail til evt løber eller anden forælder).

Mobil nr: (Til alternativ kontakt mulighed).

Fødselsdato: (På den nye skøjteløber)

Sko str: (Til låne/lejeskøjter)

Ønsket dato for prøvetræning. (Se nedenstående dato'er)

Dato'er for prøvetræning er:

4. Oktober 2025 - 1. November 2025 - 6. December 2025 - 3. Januar 2026 - 7. Februar 2026

 

Sæsonen løber fra 1. september til 31. marts, hvor der er is i begge haller. Vi holder også åbent hus i løbet af sæsonen, så hold øje med vores kalender, Instagram eller Facebook. 

Dato'er for prøvetræning er:

 

 

De yngste løbere er 4 år og udgangspunktet er, at du skal kunne løbe før du kan lære at stå på skøjter. Det er dog vigtig at man er klar til at tage imod undervisning og lytte når træneren taler. 

Alle begyndere starter på skøjteskolen eller teenholdet, som træner 2 gange om ugen.
Til træning vil der både være træner og hold i hånd hjælpere sådan at alle - uanset alder - får mest muligt ud af træningen.  
Når de første færdigheder er opnået vil der ske en oprykning til næste hold. Det er meget forskelligt, hvornår oprykning sker, men det er typisk efter 1/2-2 års træning, afhængig af alder og hvor hurtigt man lærer. 

Nyttig viden
Det er vigtigt, at komme i god tid. Vi anbefaler, at I kommer 30 minutter før træningsstart for at finde skøjter mv. Skøjteskolens holdleder vil være behjælpelig med at finde skøjter og give råd og vejledning.

Det er vigtigt, at du husker varmt træningstøj, som du kan bevæge sig i. Handsker er også meget vigtigt.

Når man melder sig ind i Vojens Skøjteklub, så forpligter man sig til at hjælpe med frivillige opgaver, som afvikling af konkurrencer eller Camps.